Spring til indhold

Drivhuset · Praktisk guide

Tomatsygdomme og almindelige problemer i drivhuset

Opdateret

Tomater med forskellig modning på naturlige klaser mellem plantens takkede blade og hårede stængler.
Fotorealistisk illustration.

En sort plet på en tomat kan se dramatisk ud, men årsagen er ikke altid smitte. Nogle problemer begynder med ubalance i vand eller temperatur, mens andre skyldes sygdomme, der kan brede sig. Det bedste første skridt er derfor at undersøge hele planten, før du vælger en behandling.

Undersøg dette først

  • Sidder skaden på frugten, bladet, stænglen eller flere steder?
  • Er én plante ramt, eller ses samme mønster på flere?
  • Er jorden tør, jævnt fugtig eller vandmættet?
  • Er der belægninger eller smådyr på bladenes underside?
  • Har der netop været kraftig varme, kulde eller ændret vanding?

Tag et foto af både hele planten og de ramte dele. Skriv datoen og de seneste ændringer i pasningen ned. Et enkelt blad kan sjældent give en sikker diagnose, men udviklingen over tid gør det lettere at finde den rigtige forklaring.

Griffelråd: en mørk plet i frugtens blomsterende

Griffelråd viser sig typisk som et mørkt, efterhånden indsunket område i den ende, hvor blomsten sad – altså modsat stilken. Det er et fysiologisk problem og ikke en smitsom svampesygdom. Frugten har ikke fået tilstrækkeligt calcium under udviklingen, ofte fordi transporten med vandet gennem planten har været ujævn.

Det betyder ikke automatisk, at jorden mangler calcium. Udtørring, begrænset rodplads og en for koncentreret gødningsopløsning kan spille ind. Begynd derfor med mere stabil vanding og kontrol af doseringen. Tilfør ikke kalk eller ekstra næringsstoffer på mistanke alene. Den beskadigede del bliver ikke rask igen, men nye frugter kan udvikle sig normalt, når forholdene forbedres.

Kartoffelskimmel: hurtigt voksende brune angreb

Kartoffelskimmel kan også angribe tomater, især under fugtige forhold. Mulige tegn er hurtigt voksende, vanddrukne eller brune partier på blade, mørke områder på stængler og brune skader på frugterne. Under fugtige forhold kan der ses en fin, lys belægning ved angreb på bladenes underside.

Andre sygdomme kan ligne skimmel. Betragt derfor tegnene som en grund til at undersøge nærmere, ikke som en sikker bestemmelse. Ved mistanke om et hurtigt fremadskridende angreb bør du skille kraftigt angrebne planter fra de raske og få hjælp til at bekræfte årsagen. Vent ikke på, at hele drivhuset viser symptomer.

Gråskimmel: gråbrun, lodden belægning

Gråskimmel kan udvikle sig på døende blade, blomster, frugter og omkring sår. En gråbrun, lodden belægning på væv, der rådner, er et typisk tegn. Tæt plantevækst, fugtig luft og våde plantedele kan give sygdommen gode betingelser.

Fjern berørte plantedele forsigtigt, og læg dem direkte i en pose eller beholder, så du ikke ryster belægningen ud over naboplanterne. Lad ikke afklip ligge på jorden. Sørg for luft mellem planterne, og undgå at efterlade store, flossede sår ved beskæring. Rengør redskaber, især efter arbejde med syge planter.

Krøllede og gule blade er ikke én bestemt sygdom

Blade kan ændre form eller farve ved ubalance i temperatur, vand og næring. Krøl alene er derfor ikke nok til at konkludere, at planten har virus eller skal sprøjtes. Undersøg først, om planten har været udtørret, står vådt, har fået for meget gødning eller er blevet udsat for store temperaturskift.

Se også efter mønstret: Er det kun enkelte gamle blade, eller er de nye blade tydeligt misdannede og væksten hæmmet? Er flere dele af planten påvirket, eller fortsætter symptomerne trods mere stabile forhold, er en havefaglig vurdering fornuftig. Et foto af hele planten er ofte mere nyttigt end et meget tæt billede af én plet.

Forebyggelse, der er til at holde fast i

  1. Start med sunde planter og giv dem den anbefalede afstand.
  2. Vand ved jorden og tilpas mængden til vejret og beholderen.
  3. Luft ud, så varme og fugt ikke bygger sig unødigt op.
  4. Fjern døde blade og nedfaldne frugter løbende.
  5. Hold øje med nye symptomer, og arbejd med de raske planter først.

Ved tilbagevendende problemer er det nyttigt at notere sort, voksested og forløb. Det giver et bedre grundlag for næste sæsons valg af jord, beholdere eller sygdomstolerante sorter end at ændre alle forhold på én gang.

Hvornår giver behandling mening?

Et sprøjtemiddel løser ikke griffelråd eller en forkert vandingsrutine. Hvis plantebeskyttelse overvejes mod en fastslået sygdom, skal en dansk godkendt anvendelse passe til både afgrøden og problemet. Følg etiketten, herunder dosering og eventuel frist før høst. Undgå hjemmelavede blandinger som standardløsning.

Har du først og fremmest brug for at få den daglige pasning på plads, så begynd med guiden til tomater fra udplantning til høst.

Kilder og videre læsning

Fagligt grundlag: RHS om griffelråd, RHS om kartoffelskimmel på tomater, RHS om gråskimmel, RHS om bladproblemer og Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase.

Del