Vi har altid ønsket os et drivhus. Og nu hvor haven er blevet ryddet og formet så den er blevet lidt mere åben og tidssvarende, så skal der selvfølgelig lige sættes prikken over i’et med etableringen af vores nye drivhus.  Valget faldt på et Halls drivhus Magnum 148 grøn, på 11,5 m2 profil+ med 3 mm hærdet glas fra Juliana.  samt fundament for at løfte det en smule op fra jordhøjde. 
Dette drivhus ligger i den billige ende og alt inklusiv blev prisen knap 9200 kr. men så er der også fire automatiske vinduesåbnere inkluderet i prisen.

Men som du sikkert har på fornemmelsen så kommer sådan et drivhus ikke i færdigsamlet tilstand. Derimod er der tale om et samlesæt som mest af alt minder mest om et lego technic sæt, men hvor brugsanvisningen mest af alt ligner noget som skal samles fra Jysk. Rigtig mange stumper og rigtig dårligt beskrevet, så det er om at holde tungen lige i munden når man går i gang. Drivhuset blev leveret i en stor papkasse samt en palle med glas. Egentlig var det rigtig godt sikret, så det kunne man ikke klage over.

Som det første var det vigtigt at få lavet et godt underlag til fundamentet. Jeg valgte her at lave en flisebelægning på en bund af  stabilgrus. Så dagens motion var sikret da der jo i sagens natur skulle fjernes en del jord, men også køres en del stabilgrus på efterfølgende.  Til sidst blev der lagt et lag afretningsgrus så det blev helt jævn så der kunne lægges et fin flisebelægning efterfølgende.

Del dette