
Så er der dejlige nyheder fra vores lille opdræt her i Haslev på Midtsjælland. Vores to labrador retrievere, tæven Nila og hanhunden Noah, er blevet parret, og ventede vi deres første kuld hvalpe omkring den 10. juli 2025.
Dette kuld er helt specielt, da det er det første for begge hunde. Parringen fandt sted den 8. maj under rolige og velkendte forhold hjemme hos os selv.
Om Nila og Noah
Nila er en rolig, venlig og harmonisk tæve, som fungerer godt med både mennesker og andre hunde. Noah er ligeledes en afbalanceret og tillidsfuld hanhund med et godt temperament og et stærkt kontaktsøgende sind. Begge hunde er en integreret del af vores hverdag og lever tæt sammen med os i vores hjem. De er begge sundhedstestede og fri for de typiske arvelige sygdomme, der findes i racen (HD, AD, OCD).
Du kan læse mere om hundene på deres egne sider:
Den daværende plan for kuldet
Vi forventede både sorte og brune hvalpe og muligvis gule hvalpe, som skulle vokse op i vores hjem, hvor de får den bedst mulige start på livet. Hvalpene skulle vænne sig til hverdagens lyde, mennesker og øvrige hunde, og vi følger DKK’s anbefalinger for socialisering og prægning.
-
Forventet fødsel: Ca. 10. juli 2025
-
Hvalpe klar til afhentning: I første halvdel af september 2025 (når de er 8 uger gamle)
-
Mulighed for besøg: Fra hvalpene er omkring 4 uger gamle
Interesse for kuldet
Dengang tog vi imod seriøse henvendelser og oprettede en interesseliste. Vi lægger stor vægt på, at vores hvalpe kom ud til ansvarlige hjem, hvor der er tid, overskud interesse og plads til en labrador retriever i familiens dagligdag.
Interesserede familier var dengang velkomne til at kontakte os for en uforpligtende samtale om kuldet.
Følg med her på vores hjemmeside under ”Vovse Nyt”, og på vores Facebook hvor vi løbende opdaterede med nyt om Nila, hendes drægtighed og senere hvalpenes opvækst.
