Bavnely Opdræt af Labrador Retriever i Haslev
Velkommen til vores lille hyggelige stueopdræt af Labrador Retriever. Hos Bavnely udgør vores hunde en naturlig del af familien, for vi tror på, at hunde trives bedst med tæt kontakt, omsorg og kærlighed.
Vi holder til i Haslev på Sjælland, og her er vores labradorer Retrivere en fast del af vores hverdag. De elsker at ligge i sofaen sammen med os, lege i haven, og deltage i daglige aktiviteter. Vores mål er at opdrætte sunde og glade Labrador Retriever hvalpe, som er klar til at blive familiens nye bedste ven.
Mød vores hunde – Noah og Nila
Vores hunde, Noah og Nila, er hjertet i Bavnely. De er begge Labrador Retrievere med fantastiske personligheder og sunde gener.
🏡 * Nyheder * 🏡

Hvorfor vælge en Labrador Retriever fra Bavnely?
Når du vælger en hvalp fra vores stueopdræt, får du ikke bare en hund – du får et familiemedlem med et godt fundament for livet. Hos os får du blandt andet:
-
🐾 Sundhedstestede forældredyr: HD, AD og OCD-fotograferet samt fri for arvelige sygdomme.
-
🐾 Socialiserede hvalpe: Vokser op blandt mennesker og lærer hverdagens lyde og rutiner.
-
🐾 Familievenlige hunde: Labrador Retrieveren er kendt for sit kærlige, stabile temperament og store tålmodighed med børn.
-
🐾 Tryghed og opfølgning: Vi er altid klar med gode råd og støtte gennem hele hundens liv.

Sunde hunde
Vores hunde vokser op sammen med os i vores dagligdag. De hygger i stuen og har det dejligt. Vi har kun voksne hunde med gode gener, minimal eller ingen indavlsprocent, samt vores voksne hunde er ADD-, HD- og OCD-fotograferet, og de er fri for andre arvelige sygdomme. Vi vil kun det bedste for vores vovser, og derfor forbeholder vi os også retten til at afvise en hvalpekøber, hvis vi finder, at kemien ikke er optimal med vores hunde.

Overholdelse af avlskrav
Vi følger altid Dansk Kennel Klubs avlskrav og dermed også krav om hvileperiode mellem hvalpekuld.
Om os
Vi er Jeanette og Kent Pedersen, og vi står bag Bavnelys lille stueopdræt af Labrador Retriever. Vi bor i Haslev på Sjælland, hvor vi lever tæt sammen med vores vovser. Vores hunde er en del af familien, og vi elsker at have dem omkring os, hvor de elsker at ligge i møblerne, lege med hinanden og være en del af hverdagen. Med deres kærlige sind og glade væsen er de nogle rigtige kælepotter, der altid bringer smil og glæde ind i vores hjem. Vi lægger stor vægt på, at vores hunde lever et godt og trygt liv, både når vi slapper af derhjemme, går ture eller besøger venner og familie. Hos os er hundene mere end bare kæledyr – de er en del af familien.
Vi ønsker at give vores hvalpe den bedste start på livet, og derfor er vi altid klar til at rådgive og hjælpe nye hvalpeejere. At købe en hvalp fra Bavnely betyder, at du får livslang støtte fra os.

Vores værdier som stueopdræt
Vi lægger stor vægt på, at vores hunde og hvalpe vokser op i rolige og trygge hjemlige omgivelser. Derfor er både vores hanhund Noah og vores tæve Nila en integreret del af vores daglige liv. De er uadskillelige og trives allerbedst med nær kontakt til os og hinanden.
Vores labradorhvalpe er selvfølgelig registreret hos Dansk Kennel Klub (DKK), og de får stamtavle samt sundhedsattester fra dyrlægen. Vi avler kun på hunde med gode gener og minimal indavlsprocent, så du får en sund og robust familiehund med hjem.
Labrador Retriever – den perfekte familiehund
En Labrador Retriever er kendt som en af verdens mest populære familiehunde, og det er med god grund. Labradoren er venlig, samarbejdsvillig, intelligent og elsker at være sammen med mennesker. Den passer perfekt ind i en aktiv familie, som ønsker en trofast følgesvend til både store og små eventyr.
Interesseret i en Labrador Retriever hvalp fra Bavnely?
Vi planlægger løbende kuld med Labrador Retriever hvalpe, som opdrættes med kærlighed, omsorg og fokus på sundhed. Hvis du er interesseret i en hvalp, ønsker at blive skrevet op på venteliste, eller bare vil høre mere om vores opdræt, så tøv ikke med at kontakte os.
Kontakt os via vores kontaktformular, vi glæder os til at høre fra dig!