Labrador Retrieveren findes i tre anerkendte farver: ⏺ sort, ⏺ brun (chokolade) og ⏺ gul. Men hvordan afgør man, hvilken farve en hvalp får? Det hele styres af genetik, nærmere bestemt to genpar: B-locus, der bestemmer pigmentets farve (sort eller brun), og E-locus, som afgør, om pigmentet overhovedet vises (eller erstattes af gul).
Selvom to sorte hunde kan få både brune og gule hvalpe, virker det måske ulogisk ved første øjekast. Men der er faktisk faste genetiske regler bag farvearven hos Labrador – og med den rette viden og eventuelt en DNA-test, kan man forudsige farverne i et kuld med stor sikkerhed.
I denne artikel får du en letforståelig gennemgang af, hvordan farver nedarves hos Labrador Retrievers – med konkrete eksempler, tabeller og praktiske tips til opdrættere og nysgerrige hundeejere.
🎨 Genotyper og farveoversigt
| Genotype | Synlig farve | Bærer brun? | Bærer gul? | Næse-/hudpigment |
|---|---|---|---|---|
| BBEE | Sort | Nej | Nej | Sort |
| BBEe | Sort | Nej | Ja | Sort |
| BbEE | Sort | Ja | Nej | Sort |
| BbEe | Sort | Ja | Ja | Sort |
| bbEE | Brun | – | Nej | Brun |
| bbEe | Brun | – | Ja | Brun |
| BBee | Gul | Nej | – | Sort |
| Bbee | Gul | Ja | – | Sort |
| bbee | Gul | – | – | Brun |
(B = sort-allel, b = brun-allel, E = pigment vises, e = pigment blokeres)
📌 Fact: Alle ee-kombinationer giver gul pels – næsefarven afhænger af B-locus: sort ved B_, brun ved bb.
📌 Fun fact: Gule hunde kan have sort eller brun næse, afhængigt af deres genetiske baggrund!
🧬 Hvad styrer farverne?
🔲 B-locus (TYRP1)
Dette gen bestemmer farven på pigmentet:
| Allel | Betydning |
|---|---|
| B | Sort pigment (dominant) |
| b | Brun pigment (recessiv) |
➡️ For at blive brun skal hunden have to b-alleler (bb).
🟡 E-locus (MC1R)
Dette gen styrer om pigmentet vises i pelsen:
| Allel | Betydning |
|---|---|
| E | Pigment vises (dominant) |
| e | Pigment blokeres → gul pels (recessiv) |
➡️ Hvis en hund har ee, bliver den gul, uanset hvad B-locus siger.
🧪 Eksempler på farvekombinationer
📍Eksempel 1
♀ Sort (BbEe) × ♂ Brun (bbEE)
| Farve | Genotype (%) | Total (%) |
|---|---|---|
| Sort | BbEE (25 %) BbEe (25 %) |
50 % |
| Brun | bbEE (25 %) bbEe (25 %) |
50 % |
| Gul (sort næse) | – | 0 % |
| Gul (brun næse) | – | 0 % |
🎯 Resultat: Halvt sorte og halvt brune hvalpe – ingen mulighed for gule.
📍Eksempel 2
♀ Sort (BbEe) × ♂ Sort (BbEe)
| Farve | Genotype (%) | Total (%) |
|---|---|---|
| Sort | BBEE (6,25 %) BBEe (12,5 %) BbEE (12,5 %) BbEe (25 %) |
56,25 % |
| Brun | bbEE (6,25 %) bbEe (12,5 %) |
18,75 % |
| Gul (sort næse) | BBee (6,25 %) Bbee (12,5 %) |
18,75 % |
| Gul (brun næse) | bbee (6,25 %) | 6,25 % |
🎯 Resultat: Alle tre farver er mulige – det klassiske Labrador-lotteri.
📍Eksempel 3
♀ Gul (Bbee) × ♂ Brun (bbEe)
| Farve | Genotype (%) | Total (%) |
|---|---|---|
| Sort | BbEe (25 %) | 25 % |
| Brun | bbEe (25 %) | 25 % |
| Gul (sort næse) | Bbee (25 %) | 25 % |
| Gul (brun næse) | bbee (25 %) | 25 % |
🎯 Resultat: Lige fordeling mellem alle farver – 75 % gule med forskellig næsefarve.
📍Eksempel 4
♀ Gul (bbee) × ♂ Sort (BbEe)
| Farve | Genotype (%) | Total (%) |
|---|---|---|
| Sort | BbEe (25 %) | 25 % |
| Brun | bbEe (25 %) | 25 % |
| Gul (sort næse) | Bbee (25 %) | 25 % |
| Gul (brun næse) | bbee (25 %) | 25 % |
🎯 Resultat: Alle farver igen – 50 % gule, 25 % sorte og 25 % brune.
📍Eksempel 5
♀ Sort (BBEe) × ♂ Sort (BbEe)
| Farve | Genotype (%) | Total (%) |
|---|---|---|
| Sort | BBEE (12,5 %) BBEe (25 %) BbEE (12,5 %) BbEe (25 %) |
75 % |
| Brun | – | 0 % |
| Gul (sort næse) | BBee (12,5 %) Bbee (12,5 %) |
25 % |
| Gul (brun næse) | – | 0 % |
🎯 Resultat: 3 ud af 4 hvalpe bliver sorte, og 1 ud af 4 bliver gul – ingen mulighed for brun.
📍Eksempel 6
♀ Brun (bbEe) × ♂ Brun (bbEe)
| Farve | Genotype (%) | Total (%) |
|---|---|---|
| Sort | – | 0 % |
| Brun | bbEE (25 %) bbEe (50 %) |
75 % |
| Gul (sort næse) | – | 0 % |
| Gul (brun næse) | bbee (25 %) | 25 % |
🎯 Resultat: Et kuld med kun brun og gul – aldrig sorte hvalpe.
🧬 Praktisk anvendelse for opdrættere
For seriøse opdrættere er forståelsen af pelsfarve-genetik et værdifuldt redskab i planlægningen af kuld. Med korrekt viden om forældredyrenes genetiske sammensætning kan man:
- Forudsige farverne i et kommende kuld
- Undgå uønskede farvekombinationer
- Bevare racens DKK godkendte farvestandarder
🔬 DNA-test giver sikkerhed for et oplyst grundlag
Selvom man kan lave kvalificerede gæt ud fra stamtavler, er en DNA-test den eneste sikre metode til at bestemme en hunds farvegenotyper. Det gælder især, hvis man vil:
- Avle på specifikke farver
- Undgå skjulte bære-anlæg (f.eks. for gul eller brun)
- Undgå overraskelser i farveudfaldet
Du kan teste dine hunde hos anerkendte laboratorier som:
Testresultaterne viser præcist, hvilke alleler hunden bærer på B-locus og E-locus. Det gør det muligt at planlægge avlskombinationer målrettet – uanset om målet er at bevare bestemte farver eller øge variationen.
🟡 Husk racestandarden
Dansk Kennel Klub (DKK) anerkender kun tre farver hos Labrador Retriever:
- Sort
- Brun (chokolade)
- Gul (med variationer fra creme til ræverød)
Andre farvevarianter, som sølv, champagne eller charcoal, er ikke anerkendt, og avl med sådanne farver bør undgås, hvis man ønsker stambogsføring under DKK.
🔍 FAQ – Ofte stillede spørgsmål
❓ Kan to sorte Labradors få brune hvalpe?
✅ Ja, hvis begge bærer b-genet (dvs. er Bb).
❓ Kan en brun Labrador få gule hvalpe?
✅ Ja, hvis den bærer e-genet (dvs. er bbEe), og parres med en anden, der også bærer e.
❓ Kan to gule Labradors få sorte hvalpe?
❌ Nej. Gule er ee og mangler E-genet, som kræves for sort eller brun pels.
❓ Hvad betyder det, hvis min gule Labrador har brun næse?
ℹ️ Det betyder, at den har bbee-genotype – genetisk gul, men bærer for brun pigmentering.
❓ Er det farligt at avle på farver?
⚠️ Ikke i sig selv, men sundhed, temperament og type bør altid vægte højere. Farver er sekundære i god avl.
❓ Hvor tidligt kan man DNA-teste sin hund?
🧬 Allerede som hvalp, ved brug af en kindsvab (vatpind i munden). Svaret kommer typisk indenfor 2–3 uger.
📌 Konklusion
Når man først forstår principperne bag Labradorens pelsfarvegenetik, fremstår det hele langt mere logisk. Det handler i bund og grund om samspillet mellem to genpar – B-locus, som bestemmer om hunden har sort eller brun pigment, og E-locus, som afgør om dette pigment overhovedet vises i pelsen. Kombinationen af disse gener forklarer, hvorfor nogle kuld kan indeholde både sorte, brune og gule hvalpe og hvorfor andre ikke kan.
Ved at kende forældrenes genotyper kan man som opdrætter i høj grad forudsige farveudfaldet i et kuld. Men det kræver mere end bare at se på den synlige farve. To sorte hunde kan sagtens bære skjulte gener for både brun og gul, og derfor giver det sjældent det fulde billede at se på ydersiden alene.
Her er det, at DNA-tests bliver et vigtigt værktøj. En enkel test med en kindsvab kan fortælle dig præcis, hvilke farvegener din hund bærer, og dermed give dig klarhed over, hvilke farver du kan forvente i fremtidige kuld. Det er både værdifuldt for planlægning og for at kunne rådgive hvalpekøbere seriøst.
Men husk også, at pelsfarve kun er ét aspekt af ansvarligt opdræt. Sundhed, temperament og racetypiske træk bør altid komme først. Farvegenetik er spændende og nyttig viden, men det skal bruges med omtanke og respekt for racen.
Med denne viden i hånden, og måske en test eller to i lommen, er du langt bedre rustet til at træffe valg på et oplyst grundlag, og forstå det genetiske puslespil, som ligger bag hver eneste smukke Labradorhvalp.